G-MG9YH1Y41Q

Erfaren tandlæge til Sehested Tandlægerne Frederiksberg

Sehested Tandlægerne søger en faglig stærk tandlæge med minimum 5 års erfaring og lyst til at blive en del af en attraktiv tandklinik med et professionelt setup til vores klinik på Frederiksberg. 

Sehested Tandlægerne er et moderne klinikfællesskab bestående af tre store, topudstyrede klinikker på Østerbro, Frederiksberg og i Illum. Klinikkerne er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, effektiv organisering, stærkt teamsamarbejde og et konstant fokus på at levere en tryg og ekstraordinær patientoplevelse. 

Du kommer til at arbejde i unikke rammer i en historisk bygning fra 1861, nænsomt renoveret med fokus på både æstetik og funktionalitet. Klinikken er fuldt opdateret med moderne udstyr og optimale arbejdsforhold, så du kan fokusere på dine patienter og din faglighed.

Vi tilbyder

Som tandlæge hos Sehested Tandlægerne på Frederiksberg bliver du en del af et stort team bestående af 14 tandlæger, 28 klinikassistenter og 19 tandplejere, hvor faglig sparring og vidensdeling på tværs prioriteres højt. Vi har fokus på at dygtiggørelse af alle faggrupper, og vi leder efter en kollega, der sætter pris på at blive en del af et miljø, hvor læring og løbende kompetenceudvikling er en integreret del af hverdagen. Skulle du have en faglig interesse du ønsker at fordybe dig yderligere i, er vi gode til at finde muligheder sammen. 

Vi søger en kollega der:

  • har mindst 5 års erfaring 
  • vægter læring og udvikling højt
  • er ambitiøs og villig til at lære nyt 
  • har lyst til at dele viden med kollegaer

Vi stræber efter at give vores patienter en ekstraordinær god oplevelse hver gang. Vi søger derfor en kollega der, udover ovenstående, er dygtig til at informere patienterne om den forestående behandling, er god til at berolige og håndtere patienter med tandlægeskræk og formår at skabe et trygt rum for patienterne. 

Derudover skal du have lyst til at blive en del af en ambitiøs klinik og kunne trives i en tempofyldt hverdag.

Stillingen er 30-34 stoletimer/uge, som typisk vil være fordelt med 1 dag til kl. 17, 2 dage til kl. 15, 1 ugentlig fridag og hver fjerde lørdag fra kl. 8-14.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sofie Amalie Kehn Klinikchef på Frederiksberg +4552192889
Afdeling:
TPFRB Tandlæger
Lokation: Tandlæger / Smallegade, 45, 2000, Frederiksberg, Denmark